Atos Origin og Siemens IT Solutions & Services er blevet til Atos

Previous press release

Atos Origin og Siemens IT Solutions & Services er blevet til Atos

Efter en ekstraordinær generalforsamling og de sidste myndighedsgodkendelser
faldt på plads er fusionsaftalen mellem den franske IT-gigant Atos Origin og
Siemens IT Solutions and Services nu en realitet. Atos er navnet på det nye
selskab, der indtræder i den europæiske IT-superliga og forventes at omsætte for
EUR 8,7 milliarder i 2011 med 78.500 medarbejdere fordelt over 42 lande.
1. juli 2011

I december 2010 købte franske Atos Origin Siemens IT Solutions and Services. Derefter gik en kolossal integrationsproces i gang, der skulle sammenkøre de to IT-selskabers globale processer og i alt 78.500 medarbejdere fordelt over 42 lande. Nu er aftalen en realitet og Atos er navnet på det nye selskab. Administrerende direktør for Atos i Danmark, Flemming L. Jensen, fortæller:

”Det er en stor begivenhed for os som virksomhed og for det globale IT-marked. Atos kommer til at drive Europas største managed service-platform og bliver unikt positioneret inden for cloud computing-services. Vi kan tilbyde markedsledende systemintegrationsløsninger med endnu bedre muligheder for at udføre opgaver på tværs af lande og regioner og dermed matche markedets behov.”


Stor betydning for danske kunder

Kunderne i Danmark har meget at se frem til og får med sammenlægningen blandt andet tilført en række nye specialkompetencer.


”Inden for finansområdet får kunderne adgang til viden fra over 8000 konsulenter med indgående branchekendskab. Disse medarbejdere leverer dagligt IT-services og -drift til ni ud af de 10 største banker i Europa ligesom at Atos er førende inden for elektroniske betalinger. På energiområdet får vores kunder adgang til viden fra mere end 2000 specialister, der i dag servicerer nogle af de største energikunder i verden,” siger Flemming L. Jensen.


I mere end 25 år har Atos hjulpet offentlige sektorer verden over med at reducere omkostninger og øge effektiviteten ved hjælp af IT-løsninger. Atos har mere end 10.000 managementkonsulenter, kliniske sundhedsspecialister og tekniske konsulenter, der 2/2 blandt andet arbejder med at digitalisere ministerier, myndigheder og regioner i lande som Tyskland, Frankrig, Spanien, Storbritannien, Holland og Belgien. Samlet set dækker Atos nu ni industriområder og er europæisk fokuseret med en global rækkevidde.


”Erfaringsudveksling og adgang til inspiration, viden og innovation vil i endnu højere grad blive konkurrenceparametre inden for vores industri. Derfor føler vi os godt gearet til denne udvikling, og vi glæder os til at opleve, hvordan andres erfaringer kan komme Atoskunderne til gode.”


Atos kommer særdeles godt fra start da Siemens AG, som en del af aftalen, underskrev en syvårig outsourcing-kontrakt med Atos om drift af Siemens AG’s IT-infrastruktur og ITapplikationer globalt til en værdi af ca. EUR 5,5 mia.


For yderligere information, kontakt venligst:

Flemming L. Jensen, Chief Executive Officer

Telefon: +45 44 77 42 00

Mobil: +45 29 24 65 58

E-mail: flemming.l.jensen@atos.net


Dion Thomsen, Account Executive

Mobil: +45 23 29 71 67

E-mail: dion.thomsen@atos.net

Next press release

Kontakt os

Atos Danmark
Send os dit spøgsmål eller forespørgsel via nedenstående kontaktform
trans-1-px
Vores hjemmeside benytter cookies. Ved fortsat at surfe på Atos’ hjemmeside, accepterer du at vi installerer cookies på din computer, for at måle
og holde øje med hvordan vores hjemmeside bliver besøgt, for at give os mulighed for at forbedre den. Hvis ikke du vil tillade dette, kan du
deaktivere cookies i din web browser som forklaret under vores Fortroligheds-site.
Accepter cookies Mere information