Ansøgningsproces

 

Vi er på udkig efter de allerbedste, ligesom du er på udkig efter den bedste virksomhed, hvor du vil kunne bruge og udvikle dine evner. Nedenstående proces sikrer, at ansøgningsprocessen forløber på tilfredsstillende vis for begge parter:

 

Når vi modtager din ansøgning

Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi sende en kvittering som bekræftelse på modtagelsen. Kun relevante personer i Atos får din ansøgning at se, så du er sikret fuld diskretion.

To samtalerunder

Vi vurderer løbende indkomne ansøgninger, og vi udvælger som regel tre til seks kandidater, som vi gerne vil invitere til en første samtale. Under samtalen fortæller vi mere om stillingens indhold og vores forventninger til den kommende medarbejder. Du vil samtidig få mulighed for at stille spørgsmål om jobbet og virksomheden.

 

Ved anden samtale taler vi videre om forventninger og jobbet. Samtidig vil vi som regel lave en personlighedstest, som vi vil give ansøgeren en tilbagemelding på. Ansøgeren udfylder testen online inden samtalen.

Udvælgelse og ansættelsestilbud

Udvælgelsen af ansøgeren der skal ansættes, foretages af den nærmeste leder i samarbejde med vores HR-afdeling. Beslutningen træffes på baggrund af hvilken kandidat, der matcher jobprofilen bedst. Der fremsendes et ansættelsestilbud til den valgte kandidat, og de øvrige ansøgere modtager en tilbagemelding, senest når stillingen er besat.

Har du spørgsmål?

Hvis du ikke synes jobannoncens oplysninger er tilstrækkelige, opfordrer vi dig til at kontakte den kontaktperson, der er angivet i annoncen, så du kan få den information, du har brug for.

Vores hjemmeside benytter cookies. Ved fortsat at surfe på Atos’ hjemmeside, accepterer du at vi installerer cookies på din computer, for at måle
og holde øje med hvordan vores hjemmeside bliver besøgt, for at give os mulighed for at forbedre den. Hvis ikke du vil tillade dette, kan du
deaktivere cookies i din web browser som forklaret under vores Fortroligheds-site.
Accepter cookies Mere information